Referat: Stiftende generalforsamling for FCR – hovedklub for FC Rudersdal og FCR Padel, 21.10.2024, Vedbæk klubhus
Søren Holm bød alle velkommen og introducerede relevante personer for de fremmødte.
Dagsorden:
Kort opsummering:
Bestyrelsen i FC Rudersdal har igennem længere tid diskuteret at inkludere andre aktiviteter end fodbold, da bestyrelsen mente, at FC Rudersdals stærke setup og værdier kunne gøre gavn for en endnu større gruppe borgere.
I 2024 rakte nogle initiativtagere ud til FC Rudersdal i forbindelse med, at de ville anlægge padelbaner på Vedbæk anlægget. Formålet var at starte en positiv dialog, da vi fremadrettet skulle ”dele” anlægget. Efter få snakke blev det klart, at vi ønskede det samme for vores medlemmer, og at et tættere samarbejde ville være gavnligt for begge klubber samt lokalområdet.
Efter flere lange snakke blev det aftalt, at vi stifter FCR som hovedforening med to afdelinger under sig – fodbold (FC Rudersdal) og padel (FCR Padel).
Bestyrelsen besluttede at dette setup var det bedste for begge afdelinger, da både fodbold og padel består som selvstændige klubber med egen økonomi dog i et setup, hvor der er god mulighed for at optimere synergier.
FCR bliver således hovedforening, som på nuværende tidspunkt har to afdelinger, men på sigt er der mulighed for, at der bliver inkluderet flere aktiviteter under FCR paraplyen. Formålet med FCR er således en koordinerende rolle på tværs af aktiviteter, samt at lave arrangementer for dens medlemmer.
Vedtægterne blev vedtaget af stiftende generalforsamling.
På nuværende tidspunkt blev det ikke set som nødvendigt at udarbejde et budget grundet FCR’s begrænsede aktivitet. Bestyrelsen vil lægge et budget og godkende dette på kommende bestyrelsesmøde.
Det blev besluttet at kontingentet vil blive sat til 50 kr., som betales af medlemmerne i forbindelse med betaling af deres nuværende kontingent, således at de forsat kun opkræves et beløb af afdelingerne.
Til bestyrelse blev valgt:
Christiansen Kjærullf blev valgt som revisor, da de også er revisor for FC Rudersdal
Intet under eventuelt.
FCR’s nye bestyrelse takkede for valget og ser frem til det kommende samarbejdet.
På vegne af FCR,
Søren Holm