Padel

Etablering af FCR Padel

Bestyrelsen i FC Rudersdal har igennem længere tid diskuteret at inkludere andre aktiviteter end fodbold, da FC Rudersdals stærke setup og værdier kunne gøre gavn for en endnu større gruppe borgere.

 

I 2024 rakte nogle initiativtagere bag padel projektet ud til FC Rudersdal i forbindelse med, at de ville anlægge padelbaner på Vedbæk anlægget. I efteråret 2024 besluttede generalforsamlingen, at vi stifter FCR som hovedforening med to afdelinger under sig – fodbold (FC Rudersdal) og padel (FCR Padel). 

 

Nu er vi kommet så langt med både godkendelser og finansiering, at vi kan løfte sløret for planerne som omfatter etableringen af 3 padelbaner på området lige nord for kunststofbanen. Det er vores forhåbning at anlægsfasen kan begynde før sommerferien, og at banerne kan stå klar sidst på sommeren.